At få en hund nummer to er en vidunderlig oplevelse, både for dig og din nuværende firbenede ven. Dog kan man i den første tid forvente, at den den voksne hund ikke vil kendes ved den lille hvalp. Bliv ikke overrasket. Det er ganske normalt, at hunden ikke med det samme godkender en ny i flokken. Giv hunden tid og tving den ikke til at være sammen med hvalpen. Nogle gange er det ren idyl fra starten og total smertefrit at bringe en hvalp hjem.
Før du udvider hundeflokken, bør din første hund være stort set, som du havde drømt om. De uvaner, den har, skal du kunne klare i dobbelt dosis.
Her er en beskrivelse af, hvad du kan forvente, og gode råd til at sikre en glad sammenføring.
At tilføje en anden hund til din familie kan bringe enorm glæde. Din nuværende hund får en ny kammerat, og du får endnu mere kærlighed og fornøjelse fra disse pelsede familiemedlemmer. Det bliver en smule nemmere at forlade hundene, hvis man står og skal i byen. De vil hermed have hinandens selskab og tryghed.
Personlighed og temperament:
Lad opdrætteren vælge en hund med en personlighed og et temperament, der passer godt sammen med din nuværende hund. En god opdrætter vil kunne fortælle hvilken hvad i kuldet som passer perfekt til jer.
Sørg for, at den nye hund er sund og rask. Se evt. forældrenes sundhedsundersøgelser. Disse oplysninger ligger offentlig tilgængelige på DKKs hjemmeside “Købhund”.
Vær forberedt på at give begge hunde tilstrækkelig opmærksomhed, så ingen føler sig forsømt. Især den voksne hund.
Når hundene først har tilpasset sig hinanden, kan de udvikle en dyb og betydningsfuld forbindelse. De vil lege sammen, pleje hinanden og dele øjeblikke af kærlighed og samhørighed.
Neutral grund:
De to hunde kan evt. mødes på neutral grund, så ingen føler sig territoriale. En lokal park er et godt valg. Er hvalpen blot 8 uger, kan en park være en alt for stort sted for hvalpen at møde sin kommende bofælle. Her kan man, hvis den voksne hund ellers er rolig, mødes i den voksnes hunds hjem.
Brug snor:
Hold begge hunde i snor for at have kontrol over situationen. Foregår sammensætningen i den voksnes hjem, anbefaler jeg stadig den voksne hund er i snor. Derimod ville jeg ikke lade hvalpen have snor på. Det er nok den skal være til stede. Hvalpen har jo netop sagt farvel til sin mor og søskende. Er hvalpe meget frembrugsende, så sørg for at den voksne hund kan komme væk og få ro.
Langsom introduktion:
Lad dem langsomt nærme sig hinanden, og lad dem snuse og observere uden pres. Husk det skal foregå i hvalpens tempo. Er hvalpen for vild, så hjælp den til et roligt møde med den voksne. De færreste voksne hunde tillader en hvalp op i hoved på dem.
Konflikt:
Hold øje med eventuelle tegn på konflikt, såsom knurren eller aggressiv adfærd. Adskil dem, hvis det er nødvendigt. Det er meget normalt at en voksen hund knurre når hvalpen bliver for ivrig.
Respektér din nuværende hunds grænser:
Lad din nuværende hund have tid og plads til at vænne sig til den nye tilføjelse. Det samme gælder den voksne hund.
Husk, at det kan tage tid for hundene at vænne sig til hinanden, så vær tålmodig og sørg for, at de begge føler sig elskede og værdsatte under hele processen. Med tålmodighed og kærlighed kan du skabe en harmonisk flok med dine to hunde.
Mange tror at tingene bliver nemmere, hvis den hund du anskaffer dig som nummer to, er det modsatte af det køn man har i forvejen.
Det kan være en dårlig idé at have både en tæve og en han boende sammen af flere grunde. For det første kan det føre til uønsket parring og uventede hvalpe, hvis man ikke har styr på deres adskillelse under løbetid. Dette kan resultere i ansvar for uønsket afkom og sundhedsrisici for tæven. IKKE ALLE TÆVER BLØDER UNDER LØBETIDERNE. Der findes såkaldte "hvide" løbetider. For at opfange sådan en hvid løbetid, skal man være utrolig erfaring. Hvis man ikke er utrolig erfaring, så er det for sent og parringen kan være gennemført.
Vi høre ofte, at man jo bare kan neutralisere den ene hund. Vi sælger ikke til folk som vil neutralisere hunde. Læs mere om neutralisering her..
En anden ting man skal være opmærksom på. Man siger at hannerne ofte hyler når tæven er i løbetid. Her skal det lige skrives, at tæver kan gøre nøjagtigt det samme. Dette resultere i manglende søvn for hele familien i flere dage.
Det hænder, at der kan opstå konflikter mellem hunde af samme køn. Især hanner omkring tævernes løbetider i området. Ved disse tider er det vigtig, at man mentalt trætter hundene.
Mentalt træthed kan gøres på følgende måder:
Konflikter opstår som regel når den yngste af hundene når teenager alderen og bliver kønsmoden. Det er som oftest en fase de skal igennem som par. Sørg for at afhjælpe hundene igennem netop denne fase. Langt de fleste vil ikke opleve denne fase, men vil opleve glæden ved at have to artsfæller boende sammen med dem.
Tibetansk Spaniel kennel - Tibetansk Spaniel opdrætter - Tibetansk Spaniel avler - Tibetansk Tempelhund - Kennel cim-cill
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk