At vaske en hund er afgørende for at opretholde dens sundhed og velvære. Regelmæssig vask fjerner snavs, døde hudceller og overskydende olie fra pelsen, hvilket bidrager til en sund hud og en glansfuld pels. Det forhindrer også lugtgener. Derudover mindsker det hundehår rundt i boligen i fældeperioder.
Der findes utrolig mange forskellige shampooer man kan vælge mellem. Her må man prøve sig frem. De fleste som er købt over nettet skal fortyndes med vand. Hvilket gør at prisen er mere venlig. Man afslutter oftest med en god conditioner hvilket er en balsam til hunde. Nogle gange kan det være en god idé at starte med en shampoo som “clean start”, før man derefter vasker hunden efter anvisningen bag på shampooen.
Inden du går i gang, skal du sikre dig, at du har alt det nødvendige udstyr klar: Den god hundeshampoo, en skål, en svamp, forskellige børste og selvfølgelig en blower/føntørre.
Her ses hvad vi hos os bruger af redskaber til at vaske din hund med.
Før du gør hunden våd, blander du shampooen i en skål og pisker det godt sammen. Jeg begynder med at fugte min hunds pels grundigt med vand og masserer forsigtigt shampooen ind med en svamp. Jeg undgår øjnene og ørerne. Det er vigtigt at vænne hunden til vandet gradvist for at undgå stress og uhensigtsmæssigt opførelse. Sørg for at hunden er sæbet godt ind og lad det gerne sidde og virke lidt.
Når man bruger en conditioner skal den ikke duppes på med en svamp. Brug gerne den samme skål, som du brugte til shampooen. Dog skal den lige skylles af inden. Husk at skylle alt alt conditioner ud af pelsen. Skyl hellere en ekstra gang for, at sikre det hele er ude af pelsen.
Efter skylning er det tid til at tørre. Jeg bruger en blower på lav varme og holder den i en passende afstand for ikke at skræmme min hund. Under tørringen løfter jeg i pelsen, for at sikre, at luften fra bloweren/hårtørre når ud til alle områder. Det er vigtigt at være tålmodig og beroligende under denne proces, så hunden forbinder den med en positiv oplevelse.
At vænne hunden til tørringen kan involvere at starte med korte sessioner og gradvist øge tiden og styrken, mens man belønner med ros eller små godbidder. Dette skaber en positiv forbindelse mellem tørringen og en behagelig oplevelse for hunden. Til sidst sørger jeg altid for, at min hund er helt tør, især under pelsen, for at forhindre hudirritation eller lugtproblemer.
Hvis du tørre hunden helt i bund, så mindsker du hundehår rundt i huset. Ligeledes er det vigtigt at de fine ørefrynser bag ørerne også tørres i bund. Disse hår er meget fine og filtre utrolig nemt.
Brug de rigtige børster til at komme i bund med de løse hår. Her ses et lille udpluk. Hos os bruger vi stort set kun disse tre redskaber ved hundevask. Hvis du bruger en karte, så vær opmærksom på du ikke ridser hundes hud.
Rigtig god fornøjelse med dit vaske projekt.
Tibetansk Spaniel kennel - Tibetansk Spaniel opdrætter - Tibetansk Spaniel avler - Tempelhund - Kennel cim-cill
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk