Lad børnen hjælpe til med de daglige gøremål med hundene

Tibetansk Spaniel og børn sammen.

At have børn og hund sammen er en berigende oplevelse, hvor glæden og fornøjelsen udspringer af det unikke bånd mellem barnet, hunden og familien som helhed. Børn lærer tidligt ansvar, da de opdager betydningen af omsorg og daglige opgaver som fodring og leg med hunden.

Forældrene spiller en central rolle i denne dynamik og har den største pligt. De skal sikre, at både børn og hunden trives og føler sig elsket. Dette inkluderer træning af hunden, så den er venlig og tryg omkring børnene, og samtidig lære børnene at respektere dyret og dets grænser.

Mange børnefamilier, har i dag hund til stor glæde for alle parter. Forholdet mellem familie og hund er givende på mange måder. Især børn har stor glæde af at vokse op med en hund og heldigvis giver det sjældent anledning til større problemer.

Det forebyggende arbejde

Når en børnefamilie vælger at anskaffe sig en Tibetansk Spaniel, er følgende overvejelser vigtige: Hvor gammelt skal barnet være? Er der tid til at støtte samspillet mellem hund og barn? Derudover bør alle forholdsregler tages, da forebyggelse altid er nemmere end behandling. Selvom størstedelen af Tibetansk Spaniel er velegnede som familiehunde, er det vigtigt, at lade sig rådføre hos opdrætteren, hvilken hvalp i kuldet, der egner sig bedst til samværet med børn.

Det vigtigt at introducere hunden for barnet i familien på en rolig måde og under opsyn af en voksen. Børn har ukoordinerede bevægelser og taler ofte meget højt, og dette kan forskrække hunden. Har hunden ikke lyst til at hilse og trækker sig, lades den i fred.

Vaner og faste rutiner er enormt vigtige, når vi taler hundehold, og især når børn er til stede.

Lær barnet ikke at:

• Forstyrre hunden når den spiser

• Forstyrre hunden når den sover

• Forstyrre hunden, når den har tyggeben

• Drille eller forskrække hunden

• Kramme og fastholde hunden

• Lege voldsomt med hunden

Når hunden søger væk for at hvile eller sove, er det vigtigt ikke at forstyrre den. Lær barnet at respektere at hunde også har brug for at være i fred, og at de ikke skal tvinges til socialt samvær. Træn hunden i at aflevere sit legetøj og give den noget andet i bytte. Derved opnås hundens tillid. Hvis barnet lærer korrekt håndtering af hunden, vænnes hunden til barnets berøring.

Undgå at kramme eller fastholde hunden, som er et menneskeligt behov. Dette virker truende og er imod hundens natur. Ryd op og fjern barnets legetøj. Nogle hunde kan ikke skelne mellem, hvilke ting der er deres, og hvilke der er barnets.

Forældre bør støtte og opmuntre til samværet mellem hund og barn. Gennem træning og aktivering kan forholdet styrkes.

Hundens kropssprog & signaler

Børn og især yngre børn misforstår ofte disse og farlige situationer kan opstå, når de har interaktion med hunde.

Hunde kommunikerer med kropssprog og de såkaldte dæmpende signaler, som ofte ses i konfliktsituationer og er en del af hundens normale kommunikationsform og adfærdsrepertoire. Signalerne bruges overfor andre hunde, men også overfor mennesker.

Der findes mange forskellige, og hunden signalerer dem i mange situationer. Det kan være signaler som for eksempel at smaske, at slikke sig om snuden, at gabe, at blinke, at vende hovedet væk og siden til, at løfte den ene pote med mere. Derudover kan hunden være anspændt, fordele vægten på bagkroppen, krybe ved tilnærmelse, have lav hovedholdning, vende ørerne ud til siden eller bagud, have halen mellem benene, svede fra poterne og bevæge sig langsomt rundt. De dæmpende signaler er en respons på en stress/trusselssituation. Signalerne er blandt andet til for at få en trussel til at gå væk, løse konflikter og genskabe harmonien.

Knyt bånd mellem barn og hund

For at fremme at barn og hund får et godt forhold til hinanden, er det vigtigt at lave nogle aktiviteter, hvor der knyttes bånd. Hunden kan f.eks. være med, når der læses højt for barnet, eller når familien ser tv. Man kan også lave forskellige aktiviteter, hvor hund og barn samarbejder, mens man selv kigger med fra sidelinjen.

Hvis uheldet er ude, og hunden viser dæmpende signaler eller knurrer ad barnet, er det vigtigt ikke at skælde hunden ud. Fjern barnet, lad hunden få fred, og sæt dig ned og analysér situationen for at finde ud af, hvorfor og hvordan hundens grænse blev overskredet. Så kan du nemlig forebygge, at det sker igen.

Respektér hundens grænser

Det er helt forkert at forældre forlanger, at en hund skal finde sig i alt, hvad et barn kan finde på. Lær i stedet børnene at respektere hundens grænser. Husk også at børn, der får lov at gøre alt ved familiens hund, kan komme frygtelig galt af sted, hvis de giver en fremmed hund samme behandling.

Skæld ikke hunden ud

En hund, der ikke har fået den nødvendige opbakning fra familiens voksne, vil efterhånden springe de dæmpende signaler over, fordi den har lært, at de alligevel ikke bliver set.

Værst er det, hvis hunden får skældud over at knurre. For så har den heller ikke den mulighed længere og bliver presset til at bide uden nogen form for advarsel først.

Det er derfor ikke rigtigt, at har en hund først bidt en gang, så vil den sandsynligvis bide igen. Dette er kun rigtigt, hvis man ikke sørger for at ændre vaner og sikre, at hunden ikke bliver presset igen. Hvis det går galt, er det ikke hundens, men de voksnes skyld.

Helt små børn/babyer.

Kig din dagligdag igennem i sømmene. Måske er det ikke nu tiden er til en lille hvalp. Vent til barnet er ca. 5-6 år eller gerne lidt ældre. 

Normalt er der ikke de store udfordringer at have børn og Tibetansk spaniel sammen. Men enhver dårlig oplevelse kan ændre hundens liv. Ja eller for den sags skyld jeres. Sæt jer rigtig godt ind i tingene.