Hensynsfuld Adfærd
At nyde naturen med ens Tibetansk Spaniel er en skøn oplevelse, men det er vigtigt at huske på, at ikke alle deler din begejstring for hunde. En Tibetansk Spaniel er jo ikke kendt for den mest lydige hund. For at sikre en positiv oplevelse for alle, er det essentielt at opføre sig ansvarligt som hundeejer.
Respekt for andre:
Ikke alle er lige vilde med hunde, så husk altid at respektere andres grænser. Lad ikke din hund hoppe op af folk uden tilladelse; ikke alle har valgt at blive pelset af din firbenede ven.
Kontrol og ansvar:
Det er kun tilladt at lade sin hund gå frit, hvis du har fuld kontrol over den. Dette gælder overalt i Danmark, også i hundeskoven. Mange tror fejlagtigt, at hundeskoven er en frizone – men husk altid snor, medmindre din hund er under total kontrol.
Ryd op efter din hund:
Naturen er fælles for alle, så sørg altid for at samle op efter din hund. Plastikposer og skraldeposer er uundværlige redskaber for enhver hundeejer. Det er ikke kun hensynsfuldt over for andre, men også godt for miljøet.
Det er dit ansvar, at smide din høm høm pose i skraldespanden. Hvis der på din gåtur ikke findes en skraldespand, må du tage posen med hjem.
Del naturen med alle:
Naturen er hjemsted for både dyr og mennesker. Vær opmærksom på dyrelivets naturlige adfærd og undgå at forstyrre det. Hold din hund tæt, når I møder andre dyr, og undgå at forstyrre fugle og vildt.
Ved at udvise hensynsfuld adfærd kan du sikre, at alle – uanset om de elsker hunde eller ej – kan nyde naturen fuldt ud. Så næste gang du tager din firbenede ven med ud i det grønne, husk at være en ansvarlig hundeejer og lade naturen glæde alle.
Ligeledes bør du, hvis du bruger fleksline, sørge for at holde nøje øje omkring dig. På denne måde kan du bedre nå, at få trukket hunden til dig, når du møder en stærkt kørende mountainbike, andre mennesker eller dyr.
Tibetansk Spaniel kennel - Tibetansk Spaniel opdrætter - Tibetansk Spaniel avler - Tibetansk Tempelhund - Kennel cim-cill
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk