Hvad er kennelhoste og hvad skal jeg forholde mig til?

Kennelhoste

Cim-Cill Bailsy

Af dyrlæge K. Steensborg.


Sammendrag:

Kennelhoste er en meget almindelig smitsom men ufarlig virussygdom hos hund. Sygdommen optræder jævnligt på forskellige geografiske lokaliteter – ofte på steder hvor mange hunde er samlet. Symptomerne minder om falsk strubehoste hos mennesker. Virusinfektioner lader sig ikke direkte behandle, men der er flere muligheder for at lindre.


Årsag:
Virus som kan optræde i flere forskellige varianter med forskellige forløb til følge.


Smittespredning:

Virus er meget smitsom. Alt kan lade sig gøre – f.eks. hund til hund, gennem redskaber, spredning gennem luft og ikke mindst overføres med mennesker. Groft sagt kan man sige, at hunden smitter så længe de hoster. 14 dage efter sidste hosteanfald kan man betragte sig som helt smittefri.


Tidsrum fra smitte til udbrud:

Kan variere efter varianten af virus. Ofte er perioden 3-5 dage.


Symptomer:

En tør gennemtrængende hoste som skræmmer ejer – men kennelhoste er ufarlig for en ellers rask hund. Specielle hensyn må dog tages til hjertepatienter eller patienter med luftvejslidelser. Med hensyn mener jeg man bør søge dyrlæge. Har hunden feber (normal temp. Ligger mellem 37,5 og 39 gr.) eller er den nedstemt kontakt da også dyrlægen – og hun/han ser gerne, at den første henvendelse sker pr. telefon og ikke i et fyldt venteværelse hvor de andre hunde er i smittefare. Ejer beskriver ofte sygdommen som om, hunden har fået ”et ben i halsen og så kaster den hvid skum op”


Varighed:

2-3 uger men efterhånden svagere symptomer.


Behandling:

Ingen medicin slår virus ihjel. Ofte vil antibiotika imidlertid mildne symptomerne, fordi der ”oven i hatten” kommer en bakteriel infektion, som kan bekæmpes. Endvidere vil et hostestillende præparat (hostesaft eller hostestillende tabletter) medvirke til at oprette natteroen i det lille hjem. Mange behandles overhovedet ikke. Evt. behandling sker i 5-8 dage.

Vi passer på vores hunde

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk.