Pas på godbidderne. Læs her omkring godbidder og dårlig mave

Godbidder og dårlig mave

Godbidder og dårlig mave hos en Tibetansk Spaniel

Pas på for mange godbidder. Læs mere her


Nogle af vores hvalpekøbere har desværre oplevet større problemer med maven, i forbindelse med nogle af de tørret kød produkter. Maverne på hundene har været slået helt ud af kurs, og de har måtte en eller flere ture forbi dyrlægen. Når først sådan en mave er slået ud af kurs, kan det tage op til et halvt til flere år, før maven er stærk igen. Derfor tager vi dette emne op på vores hjemmeside.  


Der findes mange forskellige hundegodbidder, som har forskellige formål, smag, konsistent, tekstur, kvalitet, samt sundhed og næring. Det er ikke ligegyldigt hvilke godbidder du giver til din hund, eller hvor mange for den sags skyld.


Vi elsker alle vores kæledyr og mange af os med hunde har lyst til at forkæle dem med godbidder, for at vise vores kærlighed eller som belønning. Når det kommer til antallet af godbidder en hund må få, er der ikke et fast tal. Hvis du fylder den med godbidder hele tiden, vil det hverken være sundt eller hensigtsmæssigt for nogle parter. Ligeledes er der stort forskel på godbidder til hunde - nogle er større end andre.


En enkelt godbid hos en Tibetansk Spaniel, svare sig ca. til et menneske spiser en doughnut. Hvilket betyder at en hvalp ikke skal have mange godbidder før der udvikles dårlig mave. Et alternativ til godbidder eller hundekiks, er at købe et gnaveben eller natursnacks til din hund. Gnaveben kommer i mange forskellige udgaver, hvor okse- og svineknogler er meget almindelige.


I år 2007 var der i USA blevet rapporteret om tilfælde, hvor hunde har fået nyreproblemer, efter at de har spist ’Jerky’-godbidder (tørret kød). Disse mistænkes også at være i en sammenhæng mellem nyreproblemer hos danske hunde og indtag af jerky-godbidder. I den forbindelse anbefalede Fødevarestyrelsen, at hunde fodres med rigtige måltider, og at godbidderne kun udgør et supplement. Både den amerikanske fødevarestyrelse og Fødevarestyrelsen i Danmark har derfor undersøgt godbidderne. Men man har endnu ikke fundet frem til, hvad problemet skyldes. Det, de kan sige, er, at det er godbidder, som primært er produceret i Kina, og som er lavet af kylling, oksekød, and eller sød kartoffel.


Nyresygdommen, som kaldes Fanconi-syndrom, viser sig ved, at der kommer sukker i urinen, fordi nyrerne bliver skadet. Hvis sygdommen opdages hurtigt, og man fjerner godbidderne fra kosten, kan hunden ofte komme sig helt. Som hundeejer skal man være opmærksom på, om ens hund begynder at drikke og tisse mere end den plejer. Derudover kan hunden virke nedstemt, miste appetitten og begynde at kaste op. Det dog vigtigt at understrege, at det ikke er alt tørret kød som kan gør skade.

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk.