Kom sikkert igennem julen - Tibetansk Spaniel og julemad

Tibetansk spaniel og julemad

Tibetansk spaniel og julemad

Julemad og din Tibetansk spaniel


Selvom det kan virke kærligt at dele julemad med ens firbenede ven, er det vigtigt at huske, at hundes fordøjelsessystem adskiller sig fra vores. At overholde deres normale kost og undlade at give dem menneskemad under højtiderne er en afgørende måde at sikre deres sundhed og trivsel på.


For os mennesker er julen fyldt med lækker mad og søde sager, men meget af den klassiske julemad er ikke godt for hunden, og hver jul blive hunde syge, fordi de har fået snuden i julelækkerierne. Det er dit ansvar som hundeejer, at undlade at give efter for hundens bedende øjne.


Hvad byder jule på af faresignaler:


Flæskesteg

Fedtholdige fødevarer som flæskesteg eller svær kan føre til betændelse i bugspytkirtlen hos hunde, hvilket er smertefuldt og potentielt livstruende. Desuden kan knogler fra kød, som typisk er rigelige i julemad, splintre og forårsage indre skader eller blokeringer i hundens tarm.


Ben og skind

Mange familier spiser fjerkræ i juledagene, og det efterlader både ben og skind. Problemet med benene er, at de let splintrer og sætter sig fast i hundens mund, hals eller mave. Skindet på fjerkræ indeholder ofte meget fedt, der i større mængder kan forårsage betændelse i bugspytkirtlen.


Sovs

Det uundværlige tilbehør til julemaden er ganske enkelt for saltet og indeholder for meget fedt til, at hunden har godt af det.


Løg og hvidløg

Det er til tider utroligt, hvad hunde finder på at knase på. Det gælder for alle varianter af løg, hvidløg, purløg, porrer og skalotteløg, at de kan forårsage maveirritation og blodmangel hos hunde. Så sørg for, at de er uden for snuderækkevidde, og giv hellere hunden noget mere velegnet at tygge på.


Druer og rosiner

Eksperter kan ikke forklare, hvorfor de er giftige, og hvor mange hunde kan tåle. Nogle hunde kan spise et par stykker og blive alvorligt syge, mens andre kan spise en håndfuld og være upåvirkede. Den eneste måde, at vide sig sikker på, er ved at holde dem langt væk fra din hund.


Nødder

Macadamianødder, valnødder og saltede peanuts gør ikke hunden en tjeneste. Især macadamianødder har slemme bivirkninger som svaghed, depression, rystelser, opkast og feber. Andre nødder kan være helt okay for din hund at spise. For at være på den sikre side bør du holde alle nødder væk fra hundens søde tand.


Chokolade

Mange hundeejere er allerede klar over faren ved chokolade, men det er let at glemme i juletiden. De skønne chokolader har en knap så skøn effekt på hunde. De indeholder stoffet theobromine, der kan udløse epilepsianfald og uregelmæssig hjerterytme samt irritere mave- og tarmkanalen. Selv i meget små doser kan chokolade have en fatal effekt.


Hvad sker der hvis hunden får betændelse i bugspytkirtlen?


Akut betændelse i bugspytkirtlen


Denne tilstand er det sjældent, at der er tale om en betændelse på grund af bakterier eller virus.


I de akutte tilfælde sker der en aktivering af de dannede fordøjelsesenzymer inde i selve kirtlen, således at disse begynder at nedbryde ("æde") bugspytkirtlen. Dette medfører en betændelsesreaktion, som kan udvikle sig til bughindebetændelse, og i mange tilfælde vil hunden gå i chok og dø. Det er en selvsagt en meget alvorlig og livstruende tilstand, som man som hundeejer skal reagere hurtigt på.


Hvis hunden overlever denne tilstand, kan der være sket så store forandringer i bugspytkirtlen, at den ikke danner enzymer nok. Dette kaldes en kronisk pankreatitis.


Giv din hund et tyggeben til hunde i stedet for.

Tibetansk Spaniel kennel - Tibetansk Spaniel opdrætter - Tibetansk Spaniel avler - Tibetansk Tempelhund - Kennel cim-cill

Copyright © Alle rettigheder forbeholdes - www.kennel-cim-cill.dk - Hammel - Kontakt: Mobil: 22323185 - Mail: kontakt@kennel-cim-cill.dk