Stamtavle

Hvorfor vælge en hund med DKK stamtavle? Læs artiklen fra "HUNDEN"

Klik her >>>

Kun få har tænkt over, hvad en stambog egentlig er. Og mange synes i første omgang, at det er lige meget med stambogen, for de har ikke tænkt sig, at de skal på udstilling eller at deres hund skal have hvalpe.
Men en stambog er det redskab, der har hjulpet opdrætterne med at lave de dejlige og meget forskellige hunde, vi har i dag – f.eks. supergode jagthunde eller effektive politihunde eller velfungerende selskabs- og familiehunde.
En stambog er en anetavle, altså et dokument, som viser hundens ”stamtræ”, så man kan følge med i avlen og få en ret klar fornemmelse af, hvordan ens kommende hvalp kan forventes at udvikle sig.


Selve stambogen koster under kr. 300, så dét, der nogle gange gør en stambogsført hvalp dyrere, er altså ikke prisen på stambogen, men den indsats med at finde gode avlsdyr, undersøge for arvelige sygdomme og den slags, som ligger bag ved stambogsføringen. (Vil her med lige gøre opmærksom på, at det også koster penge at få hvalpene registeret i Dansk kennel klub og i Dansk hunderegister. Dette er ud over de 300 kr som stamtavlen koster)


Det siger selv, at stambogen kun har værdi, hvis man kan stole på de oplysninger, som står i den. Hvem som helst med en PC kan jo lave en hjemmelavet stambog og selv opdigte, hvem der er forældre og bedsteforældre til din kommende hvalp. Der er sågar privatpersoner, der har oprettet forretning på nettet, hvor hvem som helst – mod betaling naturligvis – kan oprette en stambog med de oplysninger, man nu selv har lyst til.


Så værdien af en stambog står og falder med, at man kan stole på de oplysninger, der står om hvalpens afstamning. Dansk Kennel Klub udsteder – som den eneste FCI-anerkendte organisation i Danmark – stambøger i overensstemmelse med FCI’s internationale bestemmelser.
Vær bl.a. på vagt, hvis du møder forkortelsen fra en spansk piratorganisation F.C.I. (altså med punktummer), som også kan findes på danske stambøger fra organisationer uden for DKK.

Venligst lånt af Dansk kennel klub